Elena




Mit navn er Elena Schou og jeg er født den 7. marts 1976 i Galatz, en by ved floden Donau i Rumænien, Draculas land. Allerede som barn følte jeg musikken som et kald, den gav mig mulighed for at leve livet på min egen måde. Ikke blot den sindstilstand som musikken satte mig i, gav mig blod på tanden til at blive sanger. Min mor gik vejen før mig og var sanger i hendes ungdom, så jeg har helt sikkert fulgt hendes fodspor.
Efter studentereksamen i 1995 studerede jeg flere år musik i form af sangtimer på The Art School, Canto Section i Galatz. Herefter ændrede sig mit liv, fordi jeg fik mulighed for at synge med mange professionelle sangere. En af dem var den kendte Rumænske Jazzer Puiu Cretu (broder til Michael Cretu, producent til tyske sangerinde Sandra). Han lærte mig at musik er mere end rytme, vibrato og noder. Det er en måde at føle, tænke og leve sit liv igennem; en spirituel verden, som ophøjer os. Summen af det har hjulpet mig i mit musikalske udtryk, - høres i min måde at synge på. Jeg sang Jazz og Blues I forskellige Rumænske byer, selvfølgelig også I hovedstaden Bukarest. Efter Puiu Cretu’s død i 2002 besluttede jeg mig for at synge i udlandet.
Min første kontrakt blev på øen Cypern, den gamle britiske koloni, i Restaurant ”Captain’s View”. Her sang jeg indtil 2003. Herefter førte min vej mig til Fort Lauderdale, Florida, USA og til Miami ombord på krydstogtskibet ”Sea Escape”, et flot flydende Casino. Fra 2004 til 2005 fik jeg kontrakter i Norge, hvor jeg spillede i byerne Trondhejm, Surnadal og Bergen. Fra november 2005 til september 2006 fik jeg en kontrakt i Nuuk, Grønland. Min ex-mand mødte mig under et optræden med mit band i Nuuk. Vi flyttede til Danmark i december, blev gift, fik tvillingepiger og jeg blev uddannet til SoSu-assistent.
Jeg var så heldig at kunne starte i praktik i et aktivitetshus i Haderslev Syd. Det varede ikke længe før de besøgende var opstillet i et kor, som nu hedder Sydkor. Dette er jeg blevet leder af. Musikken bruges her blandt andet som redskab til mennesker, som har svært ved at udtrykke sig. Det hjælper ikke kun den almene borger men også voksne og børn med særlige behov. Der findes intet skønnere end at mærke energien, når vi lægger krop og sjæl i sangens kraft.
Til Haderslev Musikfestival oplevede jeg Bryan Rice og blev pludselig inviteret op på scenen til at synge med ham. Jeg blev inspireret og motiveret; sangen skulle spille en større rolle i mit liv igen. Jeg søgte musikere og stødte på Torben Andersen, som med feeling går op i sin akustiske guitar. Stafet for Livet er et Event, som vi står inde for med hjerteblod.
Vores musik består af et meget bredt repertoire – lige fra 60’erne, gennem halvfjerdserne, firserne, halvfemserne op til i dag – med Smokie, Patsy Cline, Tina Turner, Bonnie Tyler, Janis Joplin, Ben E. King, Queen, Bob Dylan, Chris Isaak, Hanne Boel, Four non blondes, Beth Hart, Adele, Lukas Graham og mange flere.



Elena